Akupunktur, Zoneterapi, Kolding, Behandling
- styrker og opbygger din krop
Stacks Image 24526

Muskulær zoneterapi

Ved behandling med muskulærzoneterapi udskilles kroppens eget morfinstof endorfin præcist, hvor der er brug for det og i langt større mængder end ved fx massage, og traditionel zoneterapi under fødderne.

Jeg anvender især Muskulær Zoneterapi, som primær behandlingsform ved typiske sportsskader som fibersprængninger, overanstrengelser, inflammation, forstuvninger og ved spændningshovedpine.

Hvad er Muskulær Zoneterapi?

Den Muskulære Zoneterapeut er naturligvis også almindelig Zoneterapeut. Jeg har gennemgået en efteruddannelse for at opnå den viden, som berettiger til at benytte navnet. Du er derfor i sikre hænder.
Du kan forvente, at jeg som Muskulær Zoneterapeut har kendskab til behandling af lændesmerter, eksempelvis iskias og låsning af sacroilliacaleddet. Desuden låste led (facetled) Smerter mellem skulderbladene, nakkesmerter, piskesmæld og spændingshovedpiner. Skulder- og armsmerter. Hoftesmerter, eksempelvis smerter ved slidgigt, springhofte og meget andet.

Under behandlingen ligger du på en briks og delvist afklædt. Jeg behandler ikke kun på fødderne, men anvender også akupressur og smertereducerende akupunktur og enkle funktionelle afspændingsøvelser, samt forskellig åndedrætsteknikker. 

Jeg er meget ærlig i min information og evaluering omkring min behandling. Jeg samarbejder ofte på tværs af behandler systemet ved at anbefale kontakt til andre behandlere, din egen læge, fysioterapi, personlig træning i fitness centre osv.,såfremt dette måtte være aktuelt.

Behandlingen udføres individuelt og i samarbejde med dig, så dine grænser for hvad du kan klare med hensyn til ømhed og smerte ikke overskrides.

Jeg er uddannet tcm muskulær zoneterapeut hos tcm akupunktør,tcm muskulærzoneteraput, tcm zonterapeut og skoleleder Christian Slot

VIGTIGT: Undgå at bruge smertestillende medicin inden behandling.

På facebook har jeg oprettet en side "Naturlig Bevægelsestræning - NBT", der fungerer som inspiration og katalog omkring øvelser og gode træningsråd.

Fortæl mig om netop dine reaktioner og kontakt mig, såfremt du har spørgsmål.

Migræne - klik for at læse mere

 Migræne. En intens vedvarende hovedpine. En sygdom, som man desværre ikke ved ret meget om.

Det har dog vist sig at zoneterapi er gavnlig med henblik på at reducere antallet af anfald om måneden, og intensiteten af migrænen.

Jeg har en god erfaring med behandling af migrænikere. Forløbet er dog langt og kan ikke sammenlignes med andre forløb med zoneterapi.

Ofte har migrænikere haft problemet i årevis, og derfor må behandlingsantallet stå i forhold dertil. 

Min erfaring er den, at ved at starte op med behandling hver 10. dag for derefter ved første positive respons at rykke behandlingerne til hver 3./4. uge, opnås de bedst blivende resultater.  Mine migræneklienter går i snit til behandling i 12 mdr. med behandling 1 x månedligt. Resultaterne kan læses under fanen "klientene fortæller"  

Jeg har bl.a. opnået flg:

- at ændre en migrænikers dagligdag fra 3-4 migrænefrie dage om måneden til 2 anfald månedligt a 4/5 dage, og ml 12-19 dage imellem anfaldene.

- at afgifte en migræniker via zoneterapi, således at den medicinforgiftning der også gav hovedpine forsvandt. At vedkommende efter 4 mdr zoneterapi allerede kunne begynde at dyrke lav intensitet sport igen. 

-at opleve at alle migrænikere i klinikken, efter få måneders behandling kunne mærke en forbedring i den spændings hovedpine der ofte følger med migrænen, grundet smerter. 

- en øget livskvalitet hos klienterne, bedre søvn, fordøjelse og dermed livskvalitet. 

Behandlingerne følges succesfuldt op med coachingsessions.

Hovdpine, Lænde-/nakke-/skulder-/rygproblemer  - klik for at læse mere

 Hovedpine er smerter i hovedet og øverste del af nakken. Hovedpine findes i flere former og sværhedsgrader. Det kan være en sygdom i sig selv eller symptom på en anden sygdom. Vidste du, at der findes ca 15 forskellige slags hovedpiner?!

En af de hyppigste hovedpiner jeg møder i klinikken er spændingshovedpine.

Spændingshovedpine kan sidde i begge sider af hovedet og giver en trykkende smerte, der kan variere fra svag til stærkere. Det kan føles som et stramt bånd om hovedet, eller at noget bliver presset ned over hovedet. I modsætning til migræne giver den ikke kvalme eller synsforstyrrelser.
Spændingshovedpine kommer af muskelspændinger i nakken, og der kan være mange årsager til, at man spænder i nakken og skuldre. Årsagerne kan variere mellem dårlig arbejdsstilling, stillesiddende hverdage, stress, søvnproblemer, spænding i kæbemusklerne, overbelastede øjne,  indeklima, rygning (aktiv og passiv), væskemangel, kost og sovestilling.

Typisk kommer hovedpinen i perioder. Hvis man ikke kommer af med muskelspændingerne, kan man få kronisk hovedpine.

Det, der rent fysiologisk sker, når hovedpinen bliver kronisk, er at hjernens centralnervesystem efterhånden bliver overfølsomt (sensibelt). Smerterne er dermed ikke længere en reaktion på muskel-spændinger, men en tilstand i hjernen.

Man skal være varsom med at ty til for meget smertestillende medicin, da midlerne rent faktisk kan give hovedpine, hvis man bruger dem forkert og for tit. Smertestillende medicin er en symptomløsning, og dermed ikke anbefalelsesværdigt og holdbart. I visse tilfælde kan medicinen sågar være selve årsagen til problemet.

Et godt startråd er, VÆK med hovedpuden!! Ligger du fladt ned på ryggen uden pude, så er din nakke afslappet og musklerne i halsen ligeså.

Jeg har en bred og god erfaring med behandling af spændingshovedpine i kraft af min overbygning som muskulær zoneterapeut. Som muskulær zoneterapeut har jeg en stor viden omkring bevægeapparatet og musklerne i din krop. Jeg deltager desuden i kurser flere gange årligt med fokus på hovedpine, nakkespændinger etc. I september 2015 bestod jeg kursus i kæbe-og bidproblematikker, problematikker der kan komme til udtryk som smerter i skulder, nakke, tinnitus, stress, søvnproblemer mm.

Læs mere under muskulær zoneterapi

Ondt i ryggen, hold i ryggen, lumbago, iskias…Der er mange navne for akutte smerter i lænden, og de fleste af os oplever dem på et tidspunkt.  

Rygsmerter kan udløses af en pludselig bevægelse, efter længere tids belastning af ryggen, eller uden nogen umiddelbar årsag.
Smerterne opstår i muskler, ledbånd og/eller led i ryggen; eksempelvis kan et led ”låse” og musklerne spænde op.
Rygsmerter er ganske almindelige, ligesom forkølelse, og er i de allerfleste tilfælde ufarlige, om end ubehagelige.
De fleste klarer selv behandlingen af deres ryggener, og en af de vigtigste ting at huske er at man skal holde sig i bevægelse – også selvom man har ondt. Så bliver man hurtigere rask.

13 procent af alle danskere har ondt i nakken lige nu. Én ud af fire har haft nakke-skuldersmerter inden
for de sidste 14 dage.
I sjældne tilfælde kan nakkesmerter være et symptom på slidgigt, specifikke sygdomme eller følger efter eksempelvis piskesmældslæsioner.
Men som regel skyldes nakkesmerter muskelspændinger på grund af fejlbelastning af nakkens og skuldrenes muskler.
Smerterne kan optræde som hold i nakken, udstrålende smerter og træthedsfornemmelse i skuldre og arme, myoser, nedsat bevægelighed og stivhedsfornemmelse i nakken m.m. Søg læge hvis
smerterne er pludselige og/eller voldsomme; hvis der er udstrålende smerter, føleforstyrrelser eller besvær med at styre arme og hænder.
Der er ofte en sammenhæng mellem nakkesmerter og hovedpine.

 Stadig flere danskere oplever at få skulderproblemer. Det kan skyldes at flere af os arbejder i mange timer med ensidigt arbejde, for eksempel pc-arbejde. Men også at flere – heldigvis – vælger at dyrke idræt, også når de kommer op i alderen.

Skulderproblemer kan skyldes traumer, eksempelvis fald på skulderen, men årsagen kan også være overbelastning eller fejlbelastning.
I erhverv med mange kraftbetonede opgaver for skuldrene, meget ensidigt gentaget arbejde eller opgaver der udføres med højt løftede arme, er risikoen for skulderproblemer særlig stor.


Idrætsgrene med kraftfulde og/eller gentagne bevægelser i skulderen (især kaste-, ketcher- og svømmeidræt) kan være med til at udvikle skulderproblemer, mens hårde tacklinger, fald og træk i armen kan give akutte skulderskader.

Fælles for ovennævnte legemesdele er, at de alle kan behandles med hurtigt, effektivt og holdbart resultat ved muskulær zoneterapi.

Kæbe- og bidproblemer - klik for at læse mere

 

Fælles for nedennævnte legemesdele er, at de alle kan behandles med hurtigt, effektivt og holdbart resultat ved muskulær zoneterapi.

En målrettet behandling af kæbe- og bidproblemer, herunder Temporomandibular disorders, er ofte nødvendigt ved problemer såsom: Hovedpiner, nakkesmerter, skuldersmerter, tinnitus mm.

Kæbe- og bidproblemer skaber virkninger langt ud i kroppen. Jeg er uddannet i praksis til at  undersøge kæben – og til at kunne se, hvordan problemet afspejler sig i kroppen.
Jeg kan behandle problemet lokalt, samt med baggrund i problemstillinger i leverenergien, dvs. læren fra traditionel kinesisk medicin. Jeg behandler dig ud fra den viden jeg har fra min uddannelse i muskulær zoneterapi. Behandlingsteknikkerne indebærer også en vurdering af hvorledes kæbe og bid kan påvirke Atlasknoglen (den øverste halshvirvel, også kaldet C1) og hvordan man tilføjer en relevant behandling.

Stacks Image 24745
Logon
Stacks Image 226452
Klinik Ebbesen v/Kirsten Ebbesen | Karen Blixens Vej 2 | 6000 Kolding | Tlf.: 31 75 25 80