Muskulær zoneterapi

Muskulær zoneterapi er den mest målrettede af mine behandlingsformer. Som zoneterapeut tilbyder jeg behandling af blandt andet sportsskader, spændingshovedpiner samt muskel- og ledsmerter med netop denne metode.

Hvad er forskellen på zoneterapi og muskulær zoneterapi?

Almindelig zoneterapi arbejder bredt med hele mennesket via fodens zoner. Muskulær zoneterapi tager udgangspunkt i det samme helhedssyn, men går mere direkte efter det muskulære: de spændinger, de bevægelsesindskrænkninger og de ømme punkter, der sidder i musklerne og omkring leddene.

I praksis betyder det, at jeg ikke kun arbejder på foden. Jeg undersøger og behandler også direkte i det område, hvor problemet sidder — nakken, skulderen, ryggen, høften, benet — og kombinerer det med zonearbejdet. De to ting understøtter hinanden.

Hvad bruges det til?

Sportsskader. Overbelastninger, forstrækninger, sene skader der ikke rigtigt vil slippe, og den stivhed der følger efter en periode med for hård træning. Både motionister og folk der træner meget målrettet kommer her.

Spændingshovedpine. En af de hyppigste årsager til at folk opsøger mig. Hovedpinen føles i hovedet, men sidder meget ofte i nakke, skuldre og kæbe — og det er dér, arbejdet skal gøres.

Muskel- og ledsmerter. Stive skuldre, øm lænd, nakke der ikke vil dreje, høfter der strammer. Ofte noget, der har bygget sig op over lang tid gennem arbejdsstillinger og vaner.

Kompensationer. Rigtig mange af de smerter, jeg møder, er ikke opstået dér, hvor de gør ondt. Har du gennem år skånet et knæ, en skulder eller en fod, har resten af kroppen overtaget arbejdet — og så er det dér, regningen til sidst kommer.

Sådan foregår behandlingen

Vi starter med at tale om, hvad der gør ondt, hvornår det begyndte, hvad der forværrer det, og hvad du laver i din hverdag — arbejde, træning, søvn og stillinger. Gamle skader er vigtige, også dem du for længst har vænnet dig til.

Derefter undersøger jeg bevægelighed og føler mig frem til de områder, der er spændte eller ømme. Behandlingen kombinerer tryk på fodens zoner med direkte arbejde i det pågældende muskelområde.

Noget af det vil være ømt. Sådan er det, når man arbejder med spændt muskulatur — men det skal kunne holdes ud. Sig altid til, hvis trykket bliver for hårdt; spænder du imod, opnår vi ingenting.

Til sidst får du råd med hjem. Det kan være øvelser, ændrede arbejdsstillinger, eller hvordan du varmer op og kommer ned igen omkring din træning. En stor del af resultatet afhænger af, hvad der sker mellem behandlingerne.

Bagefter

Det er helt normalt at være lidt øm dagen efter — på samme måde som efter en god træning. Nogle mærker omvendt en lettelse med det samme. Drik rigeligt vand, og lad være med at gå direkte til hård træning samme dag.

Hvor mange gange der skal til, afhænger af, hvor længe problemet har stået på. En frisk overbelastning kan ændre sig hurtigt. Noget, der har bygget sig op gennem flere år, kræver tålmodighed og som regel også en ændring af det, der skabte det.

Spændingshovedpine — den hyppigste af dem alle

Af alt det, jeg behandler, fylder spændingshovedpine mest. Og det er også dér, misforståelsen er størst: man tager en håndkøbspille mod hovedet, men problemet sidder i nakken, skuldrene og kæben.

Typisk beskrives den som et pres eller en stram bånd rundt om hovedet, ofte værst sidst på dagen, og ofte værre i travle perioder. Mange har haft den så længe, at de er holdt op med at tænke på den som noget, der kan laves om.

Når jeg arbejder med den, går jeg efter nakkens og skuldrenes muskulatur, efter kæben, og efter de stillinger i hverdagen, der holder spændingen ved lige. Og så taler vi om søvn og pauser — for det er dér, mønsteret som regel vedligeholdes.

En vigtig afgrænsning: hovedpine, der er ny, anderledes end den du plejer at have, meget kraftig, eller som følges af feber, synsforstyrrelser, opkastning eller lammelser, hører ikke til her. Den skal ses af en læge, og det siger jeg også, hvis du beskriver den for mig.

Sportsskader — og det der kommer efter

Motionister udgør en stor del af dem, der kommer. Ofte ikke med den akutte skade — den har de været hos lægen eller fysioterapeuten med — men med det, der bliver tilbage bagefter: stivheden, den nedsatte bevægelighed, følelsen af at kroppen ikke rigtig er sig selv igen.

Her er muskulær zoneterapi godt, fordi den både arbejder lokalt i det pågældende område og tager hensyn til, hvordan resten af kroppen har kompenseret, mens skaden stod på. Det er som regel kompensationerne, der hænger ved længst.

Vi taler også om træningen selv: om opvarmning, om hvor hurtigt belastningen er øget, og om der overhovedet er lagt restitution ind. En overbelastning opstår sjældent på én dag.

Hvad du selv kan gøre

En stor del af resultatet afhænger af det, der sker mellem behandlingerne. Jeg giver altid noget konkret med hjem, og det er sjældent kompliceret: en ændret arbejdsstilling, et par øvelser, et råd om varme, eller en justering af hvordan du varmer op.

Det vigtigste råd er samtidig det sværeste at følge: bryd gentagelsen. Rejs dig oftere, skift stilling, løft på den anden side, hold pauserne. Musklen bliver ikke spændt af ét forkert løft — den bliver spændt af tusind rigtige, der ligner hinanden.

Når det ikke hører hjemme hos mig

Muskulær zoneterapi er et supplement, ikke en erstatning for lægelig behandling. Er en skade frisk og kraftig, er der hævelse, misfarvning, følelsesløshed, udstrålende smerter ned i et ben eller en arm, eller er du i tvivl om, hvad der er sket, så skal du først have det set af din læge eller på skadestuen. Det siger jeg også til, hvis du kommer her med noget, der hører til et andet sted.

Ønsker du at inddrage din praktiserende læge eller en anden behandler i forløbet, samarbejder jeg gerne.

Bestil tid

Klinik Ebbesen v/Kirsten Ebbesen
Karen Blixens Vej 2, 6000 Kolding
Tlf.: 31 75 25 80

Åbningstider: mandag og onsdag kl. 10.00–17.00, tirsdag og torsdag kl. 12.00–17.00. Lukket fredag. For et mindre ekstra honorar kan der også aftales tider efter kl. 17.